Giv dig selv en god julegave - noget mere afkast på dine investeringer!

En af vores helt store kæpheste i Uvildige.dk er investeringsområdet. De danske banker, sparekasser, pensionsselskaber og investeringsforeninger, tjener rigtige mange penge på dig! Penge som du selv kunne have fået i afkast.
Når der tales investeringer, er der overordnet to måder investeringen kan blive forvaltet på; aktivt eller passivt. I en aktiv forvaltet investeringsforening sidder der porteføljeforvaltere, der har til opgave at slå markedet – forstået på den måde, at de sidder og køber/sælger løbende, for derved opnå de bedste investeringer. Ved passive investeringsforeninger er der ikke nogen medarbejdere, der sidder og handler hele tiden - her følger man ”bare” med markedet. Langt de fleste foreninger er aktive, så de handler ofte med hinanden eller andre professionelle - og deres handler påvirker også markedet - så hvem er det egentligt de slår?
Medarbejderne i investeringsforeningerne skal naturligvis have løn for deres arbejde, men det er faktisk en forsvindende lille del af omkostningerne. Langt de fleste omkostninger går til bankerne i form af salgsprovision. Denne provision og alle de øvrige omkostninger til markedsføring, drift mv. kan kun komme et sted fra – nemlig dig!
Idet bankerne får provision fra deres samarbejdspartnere, er det logisk, at de vælger disse investeringer til dig som kunde, i stedet for de passive forvaltede investeringer, som banken ikke tjener så meget på – og jo du kan faktisk købe gode og billige passive investeringsforeninger igennem din bank, du skal bare selv tage initiativ til det!
Som nævnt bliver betalingen til dette gilde taget ud af dit afkast, så hvis du kan mindske dine omkostninger, må det alt andet lige give dig et større afkast i sidste ende. Men det gode spørgsmål er så, om ikke det kan betale sig at have folk til at foretage handler hele tiden, så investeringerne altid er opdateret? Og her er svaret nej… Flere undersøgelser (bl.a. fra Nationalbanken) har vist, at passive investeringsforeninger over en bred kam, klarer sig bedre, end de aktivt forvaltede gør.
En ny undersøgelse, der er blevet fremlagt af Investeringsforeningsrådet (IRF) viser, at de gennemsnitlige omkostninger ved aktieafdelinger i Europa er 1,75 % og på obligationsafdelinger 1,17 % om året. Til sammenligning kan passive investeringsforeninger klare et gennemsnit på ca. 0,5 % ved aktier og 0,3 % ved obligationer.
Er du blevet mere nysgerrig på afkastet af dine investeringer, så prøv at slå passive investeringsforeninger eller ETF’er op – der er masser artikler om emnet. Det er svært at komme udenom ETF’er (udenlandske indeksfonde), når der tales om passiv investering, da der ikke er mange passive investeringsforeninger i Danmark, dog kan nævnes Sparindex og Optimalpension.
ETF’er er klassens nye dreng, og som så meget andet, er det nemt at frygte det, man ikke kender - men med den rette rådgivning er det nogle ganske fornuftige investeringsfonde med rigtige lave omkostninger.
Hvordan kommer du igang?
Tag kontakt til os, vi hjælper dagligt vores kunder med konkrete investeringsforslag, hvor fokus er på omkostninger og afkast. Derfor er vores investeringsforslag ofte bygget op af passive investeringsforeninger samt ETF’er. Du kan også læse mere om vores investeringsrådgivning på hjemmesiden.

Glædelig jul

Til sidst har vi ikke andet tilbage end at ønske jer alle sammen en rigtig glædelig jul samt et godt nytår! Vi glæder os til at tage fat på et nyt år med nye udfordringer. Og du kan glæde dig til lanceringen af vores projekt igennem 2011, som vi før har omtalt i nyhedsbrevet - vi er klar lige efter nytår!

Vil du hjælpe andre?

Dette nyhedsbrev må naturligvis gerne videresendes til andre, der kunne være interesseret i dette.

For af- eller tilmelding af nyhedsbrevet http://www.uvildige.dk/nyhedsbrev.aspx

Ultimate Web