Nyhedsbrev Uvildige.dk - uge 2, 2011
Januar betyder opkrævning af PAL-skat, udstedelse af EX-kupon og en sjælden mulighed for en skattefri gevinst.
Pal-skat
Da pensionsafkastskatten bliver hævet i perioden 14.-22. jan. vil vi opfordre til at holde igen med investering af det kontante indestående på jeres pensionskonti indtil PAL-skatten kendes.
2010 blev et godt år på værdipapirmarkedet med pæne kursstigninger på aktierne samt obligationerne, så derfor kan det blive et større beløb som bliver hævet på din konto.
Beskatning på 15 procent
Alt afkast i pensionsordningen beskattes med 15 procent - det gælder renter, udbytter og kursgevinster (både realiserede og urealiserede). Kurstab og negativt afkast kan modregnes i kursgevinster og positivt afkast.
Udstedelse af EX-kupon beviser i investeringsforeninger
Her til foråret udbetaler investeringsforeningerne udbytterne for 2010. Udbytterne vil i år blive ganske store og udbytte er lig med skat og geninvesteringer hos investor. Derfor tilbyder mange investeringsforeninger "Ex-kuponbeviser” - altså beviser uden udbyttet for 2010.
Det betyder, at du som investor betaler det mindre for beviserne, som de andre får udbetalt.
Som investor skal du først og fremmest sørge for at få sammensat en investeringsportefølje som er afstemt efter tidshorisont, risikoprofil , behov m.v., hvis denne strategi indebæer køb af investeringsbeviser fra nu af og til udbyttet udbetales vil det som regel kunne betale sig at benytte Ex-kupon beviserne. På den måde slipper du for at skulle geninvestere kort tid efter købet, og du risikerer ikke at give dig selv en unødvendig skatteregning, der kunne være undgået/udskudt.
Eksempel: Investering på kr. 100.000 betyder skat på kr. 3.325,-
En investor køber for 100.000 kr. beviser i en traditionel obligationsafdeling, der ligger i kurs 100 og udbetaler 6,75 kr. i udbytte pr. bevis for 2010. Når investor har fået sit udbytte på 7 kr, vil kursen falde til 93. Herefter har investor beviser for kr. 93.000 samt et udbytte i hånden på kr. 7.000 kroner.
Af dette udbytte risikerer investor at skulle betale helt op til 47,50 pct. i skat – svarende til kr. 3.325,-.
Investeringen på 100.000 kroner i dette forenklede eksempel er altså blevet til kr. 96.675,- kroner efter skat på kort tid. (Realiseres tabet kan det dog fratrækkes og udligne skatten) Havde investor i stedet købt beviser i en tilsvarende Ex-kupon-afdeling til kurs 93, ville opsparingen stadig være 100.000 kroner værd efter skat.
Undtagelse og mulighed for en skattefri gevinst!
I udbyttet fra nogle obligationsafdelinger er der mulighed for at få et skattefrit udbytte. Mange investeringsforeninger har lukket for købet i disse afdelinger, men eks. LD-invest har stadig en afdeling hvor man som investor kan købe retten til et skattefrit udbytte på kr. 3,22 (forventet), og trække kursfaldet fra i kapitalindkomsten. Det gælder kun ”frie midler” altså ikke pensioner og selskaber. Gevinsten herved er afhængig af din beskatning på renteindtægter men vil ligge mellem 1,06 og 1,53 % før omkostninger til handel.
Husk at der altid er en risiko ved at investere, og det understreges at førnævnte ikke må betragtes som et konkret investeringsforslag, men en generel oplysning!
Vil du hjælpe andre?
Dette nyhedsbrev må gerne videresendes til andre, der kunne være interesseret i dette. For tilmelding eller afmelding af nyhedsbrev tryk her. Her kan du også finde tidligere udsendte nyhedsbreve.
Husk også at du kan finde relevante nøgletal på vores hjemmeside (opdateres ugentligt)