En del af   BEIERHOLM - VI SKABER BALANCE
Undersider

Sådan får du mest for din virksomhed

Når tiden kommer hvor det hårde arbejde ved at drive egen virksomhed, skal give en sidste og gerne stor økonomisk gevinst, gælder det om at være forberedt. Det er ikke nemt at sælge en virksomhed, og som sælger er du afhængig af mange udefrakommende forhold.

Salgsoptimering

Når huset skal sælges, er det vigtigt, at det er velholdt og præsenterer sig fra sin bedste side. Selvom en potentiel køber godt kan forstå, at der en flot udsigt bag de mange træer, har det ikke samme effekt, som når træerne er fældet og udsigten er tydelig for enhver. På samme måde kan der være mange positive elementer i din virksomhed, men hvis ikke de er tydelige for en potentiel køber, har de meget lidt værdi.

Salgsmodning handler også om at optimere regnskabet fx. ved at sælge ud af gamle lagre, udbetale noget af egenkapitalen eller andet for at slanke balancen og gøre det en mere overkommelig mundfuld for køber eller næste generation. 

Medfinansiering

Som sælger kan du blive nødt til at hjælpe køber på vej. Det kan gøres ved at acceptere en løbende overtagelse, yde lån til køber, beholde bygninger i en periode eller andet, der letter købers behov for kapital. Dette er naturligvis ikke uden risiko, men gøres det på den rigtige måde - er det en medvirkende faktor til at få den rigtige pris. Er der tale om generationsskifte, kan du succedere, og derved få SKAT til at finansiere en del af købet.

Efter salget

Hvordan skal provenuet fra salget bruges? Du kan beholde noget af virksomheden for at gemme overskuddet i flere år, du kan benytte ophørspension eller simpelthen betale skatten med det samme. Uanset hvad du vælger, er der mulighed for et fornuftigt afkast ved at indfri gæld eller investere i værdipapirer og/eller måske ejendomme.

Sådan kan vi hjælpe med optimere salgsprocessen

Uvildige.dk kan hjælpe med at vurdere, hvad virksomheden er værd i dag, og hvad du kan gøre for at øge værdien. Vi tager en grundig snak om din tidshoriont, og om hvad, der er realistisk at gennemføre i perioden. Og vi kan hjælpe med at udarbejde en holdbar finansieringssammensætning for køber / næste generation evt. inkl. sælgerfinansiering. Når salget er gennemført hjælper vi fortsat med at optimere afkastet af formuen.

Ultimate Web