En del af   BEIERHOLM - VI SKABER BALANCE
Undersider

Din økonomi som pensionist

Der er mange tegn på, at din pensionisttilværelse bliver mere og mere afhængig af dine egne opsparede midler. Samtidig er pensionsmarkedet fyldt med forskellige produkter, udbydere og særregler. De stiller store krav til dig og den rådgivning du har brug for.

Er der sparet tilstrækkeligt op - eller unødvendigt meget

Hvor mange penge skal der til som pensionist? Det afhænger naturligvis af dine ønsker, vi kan dog hjælpe dig med at tegne et billede af din økonomi i fremtiden. Så kan du nemmere overskue om du indbetaler tilstrækkeligt, eller måske indbetaler mere end du reelt har brug for. Opsparing er naturligvis fornuftigt, men det betyder jo færre penge her og nu, hvor du sikkert også har nogle ønsker.

Valg af opsparing

Når du truffet beslutning om behovet for opsparing, skal du vælge den mest optimale måde at opspare på. Her skal der tages højde for skatteforhold, opsparingens fleksibilitet, øvrig formue, modregningsregler mv. Måske skal du afvikle gæld istedet, det er også en form for opsparing! Vi hjælper med at lave den rigtige opsparingsstrategi for dig.

Valg af nedsparing

Når tiden kommer, hvor det er tid til at tage hul på de opsparede midler, er det vigtigt at der lægges en klar strategi for udbetalingerne også. Den rigtige rækkefølge og tempo at bruge pensionsmidlerne på, har stor betydning for, hvor mange af dem du kan bruge til at forsøde tilværelsen. 

Hold styr på omkostningerne

Pensionsmidler er et af de bedst sælgende og mest profitable produkter for de finansielle udbydere. Produktets kompleksitet, gør det nemt at opkræve svært gennemskuelige gebyrer og administrationsomkostninger. Det betyder desværre, at der er mindre tilbage til dig og de ønsker du har til din pensionstilværelse.

Hvad kan vi gøre for dine pensioner

Vi kan hjælpe dig med at minimere de samlede omkostninger på dine pensionsordninger. Jo større dine pensioner er, jo flere besparelser. Vi giver dig også et overblik over alle dine ordninger, og hvordan du får mest ud af dem.

Faktaark om seniorplan

 

Ultimate Web